De store ændringer, vi får i tv-pakkerne kommer fordi HAS skifter leverandør. Det sker efter en udbudsrunde, hvor Norlys Digital - tidligere kendt som Stofa - kom med det bud, som bestyrelsen fandt mest fordelagtigt. Det kommer vores medlemmer til gode fra nytår.
Skiftet af tv-leverandør vil bl.a. betyde, at man efter nytår skal lave en ny kanalsøgning. Derefter får man den tv-pakke, man har i dag - lille, mellem eller stor - bare med mere indhold. Vi vil senere komme med information om, hvordan man skal forholde sig, hvis man i dag har en tv-boks, en bland-selv-løsning mv. fra YouSee, som man jo altså ikke kan fortsætte med.
Og hvad så med priserne, tænker du. Bliver de ikke meget højere, når der nu kommer mere indhold. Næ, sådan forholder det sig ikke. Allerede nu kan vi fortælle, at hverken den lille pakke eller mellempakken vil stige i pris i 2025, og det er i sig selv usædvanligt. Den store pakke bliver lidt dyrere, men indeholder så også streamingstjenester for et anseligt beløb.
Du kan nu se priser og mere præcist indhold i de tre tv-pakker på HAS' hjemmeside - en hjemmeside, som vi løbende vil udbygge med relevant information. Se mere på has.dk/tv2025.
|