Se dette nyhedsbrev i en browser

Nu melder vi ud...

I seneste nyhedsbrev fortalte vi lidt om kampen mellem YouSee og Discovery. 
Og nej, det er jo desværre fortsat ikke lykkedes de to parter at blive enige om en løsning. Det får derfor også betydning for medlemmerne i HAS, da foreningen netop køber og modtager tv fra YouSee.
Bestyrelsen har efter grundigt forarbejde nu valgt en løsning: Vi vælger at tage Discoverys kanaler af fra nytår. Det kommer så også til at afspejle sig i prisen. Alle andre udbydere har sat prisen op, men sådan går det ikke her: Med færre tv-kanaler, skal man betale mindre. I hvert fald i en overgang.

En pause med Discovery-kanalerne

Vi er i HAS i den heldige situation, at vi har en høj grad af fleksibilitet. Lige nu vælger vi at se tiden an: Mon ikke, der kommer en aftale? - så kan vi derefter finde ud af, hvilke kanaler, vi vil have, lægge dem i pakkerne og så til den tid ændre prisen i forhold til det nye indhold.
Flere har spurgt, hvorfor vi ikke bare køber tv-kanalerne hos en anden leverandør. Selv om det måske kun bliver i en overgangsperiode, vil det være teknisk bøvlet, kanalerne vil ikke indgå i web-tv, bland-selv eller tv-bokse mv. Og så er der en risiko for, at foreningen - og dermed dig - kommer til at betale mere, fordi vi får en længere bindingsperiode end nødvendigt, når der pludseligt bliver godt vejr på YouSee/Discovery-fronten igen.
 
Vi har trukket beslutningen til det sidste. Både fordi vi har haft et større arbejde med at sondere de forskellige løsningsmuligheder, men også fordi vi håbede, at der ville komme en forhandlingsløsning. 

Nu er der udsendt en pressemeddelse, hvor du kan læse om vores tilgang og løsning - se den her!

Kanalændringer

Vores beslutning får som nævnt både konsekvens for indhold og pris. Prisen for de 5 tv-pakker bliver fra starten af 2020:
  • pakke 1: 149,- kr.
  • pakke 2: 309,- kr.
  • pakke 3: 399,- kr.
  • Bland selv 11: 309,- kr. 
  • Bland selv 36: 499,- kr.
Læg i øvrigt mærke til at Discoverys kanaler kan få som streamingtjeneste lige fra en gratis version til en sportspakke med særlig nedsat pris det første halve år. Så medlemmer, der ikke kan undvære tv-kanalerne har fortsat mulighed for at få dem.
 
Du kan læse om konsevenserne på indholdssiden her på vores hjemmeside.
Medlemsmøder - og et radioprogram!
Har du lyst til at høre mere om baggrunden for bestyrelsens beslutninger og evt. få svar på spørgsmål, så kom til et af vores medlemsmøder mandag, den 25. november kl. 17.00 eller kl. 20.00. 
Tilmelding via dette link!
 
Skulle du få lyst til at høre direktørerne for de to kombatanter, direktør Christian Kemp fra Discovery og Jacob Mortensen fra YouSee fortælle, hvad de er så uenige om, så hør Kurt Strands udsendelse Mennesker og Medier. Her slår Christian Kemp i øvrigt fast, at indgår de to parter en aftale inden jul, så kan kanalerne sagtens være tilbage den 1. januar!
Frameld dig dette nyhedsbrev