Se dette nyhedsbrev i en browser

Mange henvendelser om web-tv!

Der er godt nok mange, der nu har fået øjnene op for web-tv. Om det er muligheden for at se fodbold på alle skærme og alle steder - eller om det fordi vores medlemmer begynder at forberede sig på at tage tv-kanaler og serier med på ferie, ved vi ikke.
Har du det ikke endnu, så er det let at komme i gang. Det kræver bare, at du får installeret app’en YouSee TV og Film på din telefon eller tablet, så du kan se web-tv. 
For at YouSee kan få bekræftet, at du er medlem af HAS, skal du lave et login. Klik på billedet herunder og gå direkte til YouSees side - husk at vælg klikke på "TV via en forening" for at komme videre. Men pas på: Du bliver måske afhængig af det! Se også vores vejledning på hjemmesiden her!
Klik og gå direkte til YouSee

Det ligger ikke til os at prale...

- men det kniber godt nok med at holde stoltheden i ave.
Siden vi startede med foreningsbredbånd, er det bare gået en vej - og det er op. Vi har nu mere end 10.000, der vælger bredbånd fra HAS. Forhåbentlig både på grund af de gode priser, en stabil forbindelse og god og nærværende service.
Vi er rigtigt glade for opbakningen og det støt stigende antal medlemmer - og vi vil selvfølgelig lægge os i selen for fortsat at levere varen. Vil du hjælpe os med at få flere på, så fortæl venner og bekendte, hvorfor du har valgt HAS som leverandør. 

Vi gør betalingerne mere overskuelige

HAS ændrer nu opkrævningsperioden for TV-pakker. Fremover opkræver vi betaling kvartårligt med forfald den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Det betyder, at TV- og bredbåndsbetalingerne følges ad, og det skulle gerne gøre det mere overskueligt for vores medlemmer.

Har du tilmeldt din betaling til Betalingsservice eller kortbetaling, skal du ikke gøre noget, så kører betalingenfortsat automatisk. Hvis du ønsker at tilmelde til kortbetaling, skal dette ske på MitHAS.

Skulle du ønske at fortsætte med at betale halvårligt eller årligt, er det også muligt. Bare ring til kontoret på tlf. 98 90 17 77. Hvis du vælger en anden opkrævningsperiode end kvartårlig, skal du være opmærksom på, at dette gælder alle de produkter du har hos HAS.
Frameld dig dette nyhedsbrev