Se dette nyhedsbrev i en browser
HAS-prisen 2018

HAS uddeler pris

En eller flere ildsjæle kan se frem til et godt forår, hvor de får del i en nystiftet pris, som HAS  uddeler for første gang. 
- Vi har stille og roligt fået flere og flere medlemmer siden vi etablerede vores eget bredbånd, udtaler formand Kurt Larsen ikke uden en vis stolthed i en pressemeddelelse og fortsætter: På baggrund af den gode lokale opbakning har bestyrelsen derfor besluttet "at give noget tilbage".
Prisen på 50.000 kr. vil gå til en eller flere personer, der gør en forskel i Hjørring Kommune indenfor f.eks. sport, musik eller kultur. Prisen uddeles i forbindelse med foreningens generalforsamling i april.
Læs mere om prisen her. Se også, hvordan du kan søge eller indstille en kandidat.

Video giver kontakt

Mange har sikkert lagt mærke til, at vi gør en del med videoindslag på informationskanalen - og ikke mindre på facebook.
Tit giver disse opslag anledning til, at et eller flere medlemmer benytter lejligheden til at fortælle om problemer med udfald på bredbåndsforbindelsen. Når vi dykker ned i det, viser det sig ofte, at det er problemer med det trådløse bredbånd, wifi. 
Lad os derfor bringe en opfordring her: Har du problemer med dit bredbånd, så tøv ikke med at kontakte os. Vi gør meget for at afhjælpe problemerne - og det lykkes næsten altid. Og vi tror faktisk, at det er derfor, at vi stille og roligt får mange nye med. Velkommen til alle - men som sagt: Er der noget i vejen, så kontakt os - kom på kontoret, skriv på info@has.dk eller ring til os!

eSport på prøve

HAS har i samarbejde med Viasat fået eSport på prøvekanalen. Læg lige mærke til, at det er på prøvekanalen og derfor er den kun til gennemsyn i en begrænset periode. 
Vi skal nok senere komme tilbage med de muligheder, du har for fortsat at se den - hvis det skulle have interesse.

Generalforsamling med minimesse

Generalforsamlingen bliver - som sidste år - afholdt på Vendsyssel Teater. Det bliver den 18. april og igen kobler vi en "minimesse" på, hvor du kan komme med spørgsmål om alt vedrørende tv og bredbånd. Vi håber selvfølgelig, at mange ønsker at deltage i generalforsamlingen og bagefter overvære prisuddelingen som omtalt herover.
Har du forslag, som du ønsker at få behandlet, så læg mærke til fristen - vi skal have dit forslag senest 21. marts. 
Vi indkalder selvfølgelig på helt traditionel vis senere, og det vil du komme til at se i lokalaviserne, Nordjyske, vores hjemmeside, på facebook - så mon ikke vi også fanger din opmærksomhed?
Frameld dig dette nyhedsbrev