Se dette nyhedsbrev i en browser

Velkommen til flere læsere

I sidste uge havde vi "store flyttedag". Mere end 4000 @has-adresser er nu ændret, så de ikke længere "checker" post på Stofas mailserver, men i stedet er rettet mod HAS! Det var en af de større opgaver, og vores kontor og supportteam har hjulpet mange, mens flere har været i stand til at klare det selv efter den vejledning, vi havde klar.
Nu er vi så - lige som med meget andet her i den gode juletid - lidt i en venteposition. Hvad vi gør, mens vi venter - og hvad er det vi venter på, ja, det kan du læse lidt mere om i dette nyhedsbrev.

Medlemsmøder: Hjælp hinanden

 
Vi har nu haft medlemsmøder i Sindal og Hjørring, og der er stadig få pladser tilbage til møderne i Hirtshals i den kommende uge. Det har været rigtigt dejligt at møde så mange medlemmer med stor spørgelyst og interesse for de mange nye muligheder, vi får i den kommende tid.
 
Vi kalder det for "hjælp hinanden"-møder, for vi regner med, at folk går fra møderne med noget mindre tvivl om, hvad de skal gøre - og derfor måske vil være i stand til at hjælpe andre: Naober, familie, kolleger.
På møderne har alle også fået god besked om, hvad de kan gøre, hvis de skulle have brug for yderligere hjælp.
Møderne i januar vil få et lidt andet indhold end de her første møder, og for dem, der ikke kan komme, er der den trøst, vi sørger for at lægge så mange informationer fra møderne på vores info-kanal og hjemmeside. Se mere på hjemmesiden her - hvor du også kan tilmelde dig.

Husk nu de stofanet-adresser

I denne uges HAS-News slår vi på tromme for at få medlemmer med en stofanet-adresse til skifte den så hurtigt som muligt. Det bliver ikke muligt at fortsætte med den adresse, og jo hurtigere man skifter, jo mere sikker er man på at få givet besked alle steder. Kender du nogen, der har en stofanet-adresse, så mind dem om, at de skal skifte.
Vil du gerne have en @has-adresse, skal du først have en kode til mitHAS (fremtidens erstatning for Mine sider hos Stofa. Bestil koden her!
Til nye læsere: Vi gør meget for at sikre et højt informationsniveau, og derfor har vi i en periode lavet videoer med HAS-News og lagt en masse på nettet. Se denne uges klip ved at klikke på videoen her til højre. Skulle du have lyst til at se mere, så kan du finde meget ved at klikke her!

Hvorfor nu dette postyr?

Har du glemt, hvorfor vi står her i vadestedet? Skifter Stofa med youSee og vælger selv at stå for bredbånd? Svaret er: Med dette skifte får medlemmerne en gevinst på mindst 30 mio. kr. i de kommende tre år. I modsætning til de kommersielle udbydere, får vi lavere priser på tv-pakker og vores medlemmer får højere hastighed på bredbånd til lavere pris.
De nye muligheder, vi nu får med bredbånd og produktsammensætning har du også en direkte mulighed for at påvirke. Enten gennem bestyrelsen eller ved at møde op på den årlige generalforsamling og komme med forslag. Mere skal der ikke til. Se det er det, vi forstår ved foreningstanken. 

Vigtige perioder og datoer

 
Dato Det sker
December
a) Nye modems er på vej til 10.000 medlemmer
b) Medlemmer med smarttv-bokse og CA-moduler fra Stofa kan ringe til youSee og få dem byttet. Stofas lejebokse skal sendes tilbage til Stofa! Ejebokse kan man evt. sælge. 
31. dec. Deadline for at flytte fastnetnummer, hvis man ønsker at fortsætte med ip-telefoni. 
1. jan.
Stofas web-tv og Smarttv-bokse virker ikke længere. Brug i stedet youSee's web-tv (der kommer flere oplysninger senere).
Bland Selv-løsninger kan iværksættes (kræver et kort og enten youSee-boks eller CA-modul) 
5. jan. Kanalomlægning - efter det, har man fortsat den tv-pakke, man abonnerer på. 
31. jan. Som afslutning på dagen erstattes Stofas bredbåndsmodem med det nye modem fra HAS.   
1. feb.    Vi er i drift med eget bredbånd.   
28. feb.  Slut med at kunne tilgå webmail hos Stofa, så har du mail der, du gerne vil have gemt, så...
Herover kan du se den kommende tids vigtige milepæle. Vil du vide mere om de enkelte punkter, kan du se mere på vores hjemmeside, www.has.dk. Nogle emner er endnu ikke så velbeskrevne, men vi gør vores bedste for både at være med og være på forkant!

Får du denne mail flere gange?

Dette nyhedsbrev er denne gang - udover vores faste læserkreds - sendt til rigtigt mange nye modtagere. Skulle du af en eller anden grund have modtaget det mere end en gang, kan du afmelde det, så du kun får det en gang. Det gør du nederst på denne side. Vi håber selvfølgelig, at du beholder et eksemplar, så du kan få nyt fra foreningen. Fremover vil vi også komme med "tips og tricks" i nyhedsbrevet, men har du forslag til emner, så skal du heller ikke holde dig tilbage. Skriv forslaget til info@has.dk - så ser vi på det! 
Frameld dig dette nyhedsbrev