Se dette nyhedsbrev i en browser

Stofas brev gav mange henvendelser

I sidste uge fik vi mange reaktioner på den mail, som Stofa har sendt til ca. 10.000 af vores medlemmer - altså til den halvdel, der f.eks. har købt internet/bredbånd, lejet en smarttv-boks eller som får ip-telefoni fra Stofa. 
 
De mange reaktioner viser tydeligt, at der stadig er nogle i foreningen, der ikke har lagt mærke til, at vi er i gang med at foretage et skifte. Så på en måde har mailen været udmærket til at skabe opmærksomhed. 
 
I denne uge har vi en annonce i alle ugeaviser, hvor vi har skrevet lidt om de elementer, der - afhængigt af omfanget af køb hos Stofa - stod i mailen. Har du stadig avisen, så prøv at se det i den eller se det på side 24 i denne avis.

Så flytter vi "postkasse"

På mandag får alle medlemmer med en @has-mail - igen - en mail fra os. Den sender vi for, at minde dig om, at du fra tirsdag ikke vil modtage mails mere fra Stofas mailserver. Du skal foretage nogle få ændringer i din mailkonto på din pc for at få den til at checke mail på et nyt sted, nemlig på HAS' mailserver.
Vejledningen i mailen beskriver også, hvordan du får adgang til en ny webmail. Indtil udgangen af februar kan du stadig se de mails, du måtte have på Stofas webmail. Herfra kan du videresende dem, du ønsker, til din nye mailserver. Du skal ikke gøre noget i forhold til din mailadresse - du skifter ikke @has-adrese. Den bliver, som den har været til nu.
Vi anbefaler medlemmer med en -@stofanet.dk-adresse at komme i gang med at gøre noget. Stofanet-adressen udgår, så alle, der har sådan en, skal skifte mailadresse.
For at få en @has-mailadresse, kan man skrive til info@has.dk eller ringe til kontoret. Så får man sendt nogle oplysninger, man skal bruge for at oprette en has-adresse. Det er vi klar med efter tirsdag!
 
Der er også en del, der ikke behøver gøre noget. Det drejer sig om de medlemmer, der har en gmail, en yahoo-maile, en outlook-mail - eller kort sagt alle dem, der ikke har en @has.dk eller en @stofanet.dk-adresse. De kan se mails på samme måde som nu.
Læs mere ved at klikke på billedet til herover.

Skal jeg selv sende modem til Stofa

Hvorfor står foreningen ikke for at samle modems sammen og sender dem samlet til Stofa? Det er et af de spørgsmål, der bliver besvaret i denne uges HAS-News, hvor vi som vanligt fortæller om aktuelle ting om skiftet fra Stofa til HAS mv. Klik på videoen her til højre, hvis du vil høre svaret fra formanden, Kurt Larsen.
 
Skulle du have lyst til at se tidligere ugers klip eller læse de pressemeddelser, som vi har sendt, så kan du finde dem direkte ved at klikke her!

Nye medlemsmøder

 Det ville være lidt underligt, hvis vi ikke brugte denne lejlighed til også at gøre lidt "reklame". I december og januar arrangerer vi flere medlemsmøder. Vi kalder dem "Hjælp hinanden"-møde.
Vi regner med, at deltagerne efter mødet ikke bare kan klare flere ting selv, men også være i stand til at hjælpe andre i omgangskredsen.
God foreningstankegang, synes vi. 
 
Vil du med? Læs mere om emner og tilmelding her!

Vi arbejder godt for sagen

Havde foreningens mange medlemmer mulighed for at se nærmere på bestyrelsens arbejde i denne tid, ville det sikkert glæde dem. Selv om formanden er temmelig meget eksponeret i ugeaviser, nyhedsbreve, facebook, hjemmeside og de andre steder, vi kommer frem med vores budskab, så er det langt fra en soloindsats.
 
Der arbejdes på højtryk fra hele bestyrelsen og de gode folk, vi har på kontoret. Der er ingen tvivl om, at beslutningen om at lave eget bredbånd og skift tv-leverandør er en af de største i foreningens historie. Med de mange aktiviteter, vi har i gang, har bestyrelsen allerede nu haft direkte kontakt til langt flere medlemmer end vi nogensinde har haft før. 
 
Det er en holdindsats - og det er dejligt, så godt den bliver taget imod af vores medlemmer. Så tak for det - og så må vi vist hellere komme tilbage til arbejdet... 

Vigtige datoer

 
Dato Det sker
1. dec.
a) Stofas mailserver lukker og vi overgår til HAS. Konsekvensen er, at alle med en @has-adresse skal ændre opsætning i mailprogram og på evt. ipads, telefoner mv., der er indstillet til at hente post. Vi tager vores egen webmail i brug (se den mail, der er sendt til dig, der har en @has-adresse).
b) Vi begynder at sende modems til 10.000 medlemmer
c) Medlemmer med smarttv-bokse og CA-moduler fra Stofa kan ringe til youSee og få dem byttet. Stofas lejebokse skal sendes tilbage til Stofa! Ejebokse kan man evt. sælge.
31. dec. Deadline for at flytte fastnetnummer, hvis man ønsker at fortsætte med ip-telefoni. 
1. jan.
Stofas web-tv og Smarttv-bokse virker ikke længere. Brug i stedet youSee's web-tv (der kommer flere oplysninger senere).
Bland Selv-løsninger kan iværksættes (kræver et kort og enten youSee-boks eller CA-modul) 
5. jan. Kanalomlægning - efter det, har man fortsat den tv-pakke, man abonnerer på. 
31. jan. Som afslutning på dagen erstattes Stofas bredbåndsmodem med det nye modem fra HAS.   
1. feb.    Vi er i drift med eget bredbånd.   
28. feb.  Slut med at kunne tilgå webmail hos Stofa, så har du mail der, du gerne vil have gemt, så...
Herover kan du se den kommende tids vigtige milepæle. Vil du vide mere om de enkelte punkter, kan du se mere på vores hjemmeside. Nogle emner er endnu ikke så velbeskrevne, men vi gør vores bedste for både at være med og være på forkant!
Frameld dig dette nyhedsbrev