Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære læser!

Så er der igen nyheder fra HAS. Bestyrelsen har noget at se til - og sådan skal det selvfølgelig også være, tænker du. Læs her lidt blandet nyt fra foreningen.  
 
God fornøjelse med læsningen
Bestyrelsen HAS

Slut med 24Nordjyske som analog kanal

24Nordjyske vil fremover "kun" blive udsendt i digtal kvalitet.
I en tid, hvor stadigt færre ser tv på analoge tv-apparater forventer vi forståelse for, at vi ikke bruger mange penge på at omsætte den fra digital til analog kvalitet.
Så vil du stadig se kanalen, så skal du have tunet apparatet ind. Vi ved, at mange stadig ser analogt tv på et digitalt fjernsyn. Benyt lejligheden til at se, om den er forsvundet - så hører du til dem, der har snydt sig selv for lidt skarpere billeder ;-)

Politik på kanalen

HAS' samarbejde med SkagaFM om at lave optaktsudsendelser til byrådsmøder har været inde i en fin udvikling. Udsendelserne optages i et lille lokale hos SkagaFM og sendes nogle dage før byrådsmøderne både på info-kanalen og de sidste gange er de også lagt på youtube. Lydfilerne bruges selvfølgelig i forbindelse med radioudsendelser.
Nu kan vi desværre ikke registrere seertal på info-kanalen. Til gengæld kan vi få et indtryk af interessen ved at se på antallet af youtube-visninger, og her er der en stigende tendens. Nogen kan selvfølgelig skyldes de emner, som byrådet har haft på, men en del skyldes også nok en øget bevidsthed om, at vi er der.
Ud over HAS, der dækker store dele af kommunen, sendes udsendelserne i antenneforeningerne i Bindslev og Vrå. Der er næppe mange kommuner, der kan prale med så præcist et dækningsområde for lokale nyheder.

Indkøb af programmer for næste år

Bestyrelsen har lige nu bedt flere forskellige leverandører om at give tilbud på næste års kanalsammensætning. Med vores 20.000 husstande har vi en størrelse, hvor det har interesse for leverandørerne at give bud, og det passer som fod i hose i forhold til den holdning, vi har. Vi vil nemlig meget gerne være frie og uafhængige i den udstrækning, det kan lade sig gøre og dermed have mange handlemuligheder.
Vores medlemmer vil lægge mærke til, at der ikke i år har en programafstemning. Vi har en mangeårig tradition for at gennemføre programafstemninger hvert andet år og resultaterne der er udgangspunkt for vores indkøb. Så det er med andre ord sidste års afstemning og den nuværende programsammensætning, som bestyrelsen skal tage beslutte ud fra. 

Vi forventer, at vi i løbet af den kommende måned vil have resultatet klar. Vi arbejder selvfølgelig hårdt på at få den bedste pris til vores medlemmer.

Tak for sidst...

Mange kiggede forbi, da HAS og Stofa havde slået sig ned midt i Hjørring by til open by night den 3. oktober . 
Det er en dejlig mulighed for at få en snak med vores nuværende og kommende medlemmer. Vi oplever en stor interesse for foreningen og at flere og flere vælger bredbånd fra vores samarbejdspartner, Stofa. Og det kan vi jo godt forstå med de fordele, det giver.
En rigtig hyggelig aften - så vi siger tak for sidst til de mange, der kom forbi. Både til dem, der bare ville have et godt råd, til dem, der ville gøre brug af det gode tilbud om bredbånd eller ville melde sig ind i foreningen (for fleres vedkommende "igen"). 

Meget høje hastigheder på nettet på vej

I løbet af et par år vil hastighederne på antenneforeningers fiber-/coaxnet kunne komme op på et hidtil uset niveau.

Det slår Mads Arnbjørn Rasmussen, der er chef for TV- og coaxteknologi i Yousee fast. Dermer rammer han en pæl gennem opfattelsen af, at de mere end 1,5 mio. husstande, der i Danmark bliver forsynet fra foreninger skulle komme bagud af dansen. 

Mads Arnbjørn Rasmussen fortalte om fremtidsudsigterne på Yousees konference for antenneforeninger forleden. Med opgradering til en ny standard og teknik vil det i løbet af få år være muligt at opnå modemhastigheder op til knap 4 Gbit ned og 1,6 Gbit op. Og hvad vil det så koste? Ifølge Mads Arnbjørn vil en opgradering ligge på 10-20% af prisen for fiber til hjemmet.

Det siger næsten sig selv, at når over 400 mio. hjem på verdensplan er omfattet af coax-net, så lægges der udvikslingsmidler i at få mere ud af kablerne.

Kombinationen af fiber og coax har ved tidligere vurderinger vist sig både at være billigt og godt. Bestyrelsen i HAS vil selvfølgelig følge mulighederne og udviklingen nøje, så investeringer foretages i den rigtige takt.

Vil du vide mere..?

Har du lyst til at se eller læse mere fra foreningen, så check vores hjemmeside - klik her! - eller følg os på facebook!
Frameld dig dette nyhedsbrev